Skip to main content

Hvorfor blive medlem af VPP?

Et medlemskab af en videnstung interesseorganisation som VPP sender et stærkt signal til både kunder, samarbejdspartnere, ansøgere, medarbejdere og medlemmer om, at I tager personvurdering alvorligt og bakker op om det centrale danske branchecharter på området. Kort sagt, at jeres organisation har en professionel indstilling til personvurdering.

Medlemskabet giver endvidere adgang til et stærkt og aktivt fagligt netværk af dygtige mennesker, der fra forskellige vinkler og perspektiver interesserer sig brændende for professionel personvurdering.

VPP's medlemsmøder inviterer til dialog og ny viden om de mange relevante aspekter af professionel personvurdering - her kan du blive klogere og møde spændende foredragsholdere og branchefolk. Og måske endda selv bidrage.

Vores forskellige pjecer og materialer opsummerer relevant viden og 'best practices' inden for professionel personvurdering.

VPP tilbyder medlemskab til firmaer, organisationer eller til privatpersoner, studerende eller pensionister med interesse i opdateret viden omkring professionel personvurdering samt medarbejder- og ledelsesudvikling.

Kontingentets størrelse afhænger af antal medarbejdere i firmaet eller organisationen. Medlemskabet giver alle i afdelingen/firmaet mulighed for at komme på VPP's mailingliste og dermed modtage invitationer til årests arrangementer.

Se vores kontingentpriser her...

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at sende os en e-mail.